I dag brugte vi formiddagen på skolebesøg. Første skole vi besøgte hedder Grunnskoli Seltjarnarnes (www.seltjarnarnes.is/grunnskoli). Denne skole er opdelt i to. 
En hvor elever fra 1. til 6. klasse går og en skole hvor 1. til 10. klasse går. I den ”lille skole” er der smartboards i alle klasseværelserne. Alle lærerne har en bærbar pc hver som de har fået stille til rådighed – pc’en bruger de så til forberedning, samt til selve undervisningen på smartboards. På 1. til 6. klasse trin er det stort set kun en lærer der tager sig af alle fagene i klassen. Når eleverne så kommer over i den ”store skole” er lærerne faglærere. Eleverne vandre rundt til faglokalerne, lidt som vi kender det fra fx gymnasiet her i Danmark. Skolen er er såkaldt ASP-skole. ASP-netværket er en del af UNESCO.
Den anden skole vi besøgte hedder Laugalækjarskoli (http://www.laugalaekjarskoli.is/). Her blev det bl.a. fortalt, at det er vedtaget ved lov, at alle skoler skal have et skolebibliotek (eller et informationscenter som de kaldte det). Men til bibliotekarens store fortrydelse bliver loven sandsynligvis lavet om, så det ikke længere er en nødvendighed.
På skolen var Islands ”Language center” også placeret. Det er sådan, at Dansk er obligatorisk fremmedsprog fra 7. klasse. Dette kan man blive fritaget fra, hvis man kommer fra eller har tilknytning til enten Norge eller Sverige. Så kan man få undervisning i det i stedet. I 7. og 8. klasse undervises eleverne på deres egen skole, en gang om ugen i ”modersmålet”. Det er et team der rejser rundt mellem skolerne som står for undervisningen. I 9. og 10. klasse fjernundervises der 3 gange om ugen. Det vil sige, at når eleverne har dansk på skemaet, træder de ”norske og svenske børn” ud, og fjernundervises. Alt i denne undervisning er netbaseret, eleverne kan ringe til underviseren og få vejledning.
Efter middagen på et pizzeria blev vi kørte over gaden til ”Icelandic New Energy” hvor vi fik et foredrag af Maria Hildur Maack. Det omhandlede hvad man vil gøre for, at Island bliver omdannet til et brintsamfund. Specielt er INE interesseret i at indføre hydrogen i transportsektoren i Island. Hele foredraget handlede om hvordan man kan udnytte vandet på Island. Fx kan man ved et vandfald få turbiner til at dreje og derved inducere strøm. Så taget man det friske vand og laver en elektrolyse vha. den netop producerede strøm i vandet. Så får man jo oxygen og hydrogen. Hydrogenen drøner man igennem en brændselscelle og vupti – så har man elektricitet (og vand) igen. Altså vand -> eletricitet -> hydrogen -> elektricitet (og vand). Fordelen ved dette er, at man kan tanke hydrogen, hvilket ikke er muligt med elektricitet. Man kan selvfølgelig godt oplade batterier, men kraften fra batterierne er ikke så god som den man kan hive ud af brændselsceller. I Reykjavik, hvis navn kan oversættes med ”steam city” – ”damp bugten”, har de lavet et projekt med hydrogen busser. En hydrogen station blev lavet i byen, og busserne blev importeret fra DaimierChrysler
(partner i projektet). Fordelen ved hydrogen stationer er, at man kan lave dem stort ser hvor det skal være. Der kræves blot strøm og vand – hvilket jo er stort set over alt… Projektet kørte fra 2002 til 2006 hvorefter det blev afsluttet, da de ”ikke kunne lære mere af projektet”! Projektet var en succes, busserne kørte stort set lydløst og med samme power som en diesel motor. Så både passagerer og chaufører var tilfredse. Herefter koncentrerer de sig om biler og både, som de også vil have til at fungere ved hjælp af hydrogen. En af de afgørende ting for at Islændingene er kommer så langt på dette område er, at de ikke tager ”no for an answer”. Hvis nogle siger at det ikke kan lade sig gøre, stopper de ikke. De fortsætter og kommer på en eller anden vis til succes. Den går nok ikke altid i jantelovens land…
Efter aftensmaden var vi i en lille privat biograf for at se "The Volcano Show". Villi Knudsen har sammen med hans far optaget alle vulkanudbrud på Island siden 1947. En spændende dokumentar hvor man også fornemmer den megen ventetid, de har været igennem.
En hvor elever fra 1. til 6. klasse går og en skole hvor 1. til 10. klasse går. I den ”lille skole” er der smartboards i alle klasseværelserne. Alle lærerne har en bærbar pc hver som de har fået stille til rådighed – pc’en bruger de så til forberedning, samt til selve undervisningen på smartboards. På 1. til 6. klasse trin er det stort set kun en lærer der tager sig af alle fagene i klassen. Når eleverne så kommer over i den ”store skole” er lærerne faglærere. Eleverne vandre rundt til faglokalerne, lidt som vi kender det fra fx gymnasiet her i Danmark. Skolen er er såkaldt ASP-skole. ASP-netværket er en del af UNESCO.Den anden skole vi besøgte hedder Laugalækjarskoli (http://www.laugalaekjarskoli.is/). Her blev det bl.a. fortalt, at det er vedtaget ved lov, at alle skoler skal have et skolebibliotek (eller et informationscenter som de kaldte det). Men til bibliotekarens store fortrydelse bliver loven sandsynligvis lavet om, så det ikke længere er en nødvendighed.
På skolen var Islands ”Language center” også placeret. Det er sådan, at Dansk er obligatorisk fremmedsprog fra 7. klasse. Dette kan man blive fritaget fra, hvis man kommer fra eller har tilknytning til enten Norge eller Sverige. Så kan man få undervisning i det i stedet. I 7. og 8. klasse undervises eleverne på deres egen skole, en gang om ugen i ”modersmålet”. Det er et team der rejser rundt mellem skolerne som står for undervisningen. I 9. og 10. klasse fjernundervises der 3 gange om ugen. Det vil sige, at når eleverne har dansk på skemaet, træder de ”norske og svenske børn” ud, og fjernundervises. Alt i denne undervisning er netbaseret, eleverne kan ringe til underviseren og få vejledning.Efter middagen på et pizzeria blev vi kørte over gaden til ”Icelandic New Energy” hvor vi fik et foredrag af Maria Hildur Maack. Det omhandlede hvad man vil gøre for, at Island bliver omdannet til et brintsamfund. Specielt er INE interesseret i at indføre hydrogen i transportsektoren i Island. Hele foredraget handlede om hvordan man kan udnytte vandet på Island. Fx kan man ved et vandfald få turbiner til at dreje og derved inducere strøm. Så taget man det friske vand og laver en elektrolyse vha. den netop producerede strøm i vandet. Så får man jo oxygen og hydrogen. Hydrogenen drøner man igennem en brændselscelle og vupti – så har man elektricitet (og vand) igen. Altså vand -> eletricitet -> hydrogen -> elektricitet (og vand). Fordelen ved dette er, at man kan tanke hydrogen, hvilket ikke er muligt med elektricitet. Man kan selvfølgelig godt oplade batterier, men kraften fra batterierne er ikke så god som den man kan hive ud af brændselsceller. I Reykjavik, hvis navn kan oversættes med ”steam city” – ”damp bugten”, har de lavet et projekt med hydrogen busser. En hydrogen station blev lavet i byen, og busserne blev importeret fra DaimierChrysler
(partner i projektet). Fordelen ved hydrogen stationer er, at man kan lave dem stort ser hvor det skal være. Der kræves blot strøm og vand – hvilket jo er stort set over alt… Projektet kørte fra 2002 til 2006 hvorefter det blev afsluttet, da de ”ikke kunne lære mere af projektet”! Projektet var en succes, busserne kørte stort set lydløst og med samme power som en diesel motor. Så både passagerer og chaufører var tilfredse. Herefter koncentrerer de sig om biler og både, som de også vil have til at fungere ved hjælp af hydrogen. En af de afgørende ting for at Islændingene er kommer så langt på dette område er, at de ikke tager ”no for an answer”. Hvis nogle siger at det ikke kan lade sig gøre, stopper de ikke. De fortsætter og kommer på en eller anden vis til succes. Den går nok ikke altid i jantelovens land…Efter aftensmaden var vi i en lille privat biograf for at se "The Volcano Show". Villi Knudsen har sammen med hans far optaget alle vulkanudbrud på Island siden 1947. En spændende dokumentar hvor man også fornemmer den megen ventetid, de har været igennem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar